Hvad er kondenssikring?
Kondenssikring er fællesbetegnelsen for alle de tiltag, der skal forhindre vanddamp i at fortættes inde i elektriske styretavler, fordelingstavler, målerskabe og andre kapslinger. Når fugtig luft rammer en kold flade, falder temperaturen under dugpunktet, og den usynlige damp bliver til mikroskopiske vanddråber. Dråberne kan give korrosion på kobberskinner, fejlstrømme over printbaner og til sidst uforudsete driftsstop. En god kondenssikring holder derfor den relative luftfugtighed under de niveauer, hvor der begynder at dannes dug.
Hvorfor opstår kondens?
Først og fremmest på grund af temperaturudsving. Komponenterne i tavlen afgiver varme under drift, mens omgivelserne ofte er en del køligere om natten og i produktionspauser. Når luften inde i tavlen køles af, stiger den relative fugtighed, og når den når 100 %, udfældes vanddampen. Omgivelser med høj grundfugtighed, typisk fødevareproduktion, kemisk industri og udendørs installationer, gør problemet værre. Moderne skabe er desuden ofte IP-klassificerede for at holde støv og væske ude, men den tætte kapsling holder også fugten inde, så den ikke kan ventilere væk af sig selv.
Konsekvenser
Teknikere kender følgerne: Korroderede terminaler får højere overgangsmodstand og bliver varme, relæer og PLC-indgangskredse svigter, fordi isolationen svækkes, og sporadiske jordfejl kan tage lang tid at finde. Blot et par milliliter kondensvand i bunden af et skab kan være nok til at give kortslutning mellem effektmoduler eller fejl i følerelektronikken.
Metoder til kondenssikring
Metoderne kan deles op i passive og aktive. De passive er varmelegemer, isolering og fugtabsorberende midler. Små PTC-panelvarmere på 10–60 W hæver temperaturen i tavlen et par grader over omgivelserne og giver en sikkerhedsmargin til dugpunktet. Termisk isolering eller dobbeltkapsling mindsker kuldebroer, og poser med silikagel kan binde overskydende fugt, men kun så længe de bliver regenereret jævnligt.
De aktive metoder bygger på regulering. Termostat- eller hygrostatstyrede varmelegemer slår kun til, når temperaturen fx falder under 5 °C, eller når den relative fugtighed kommer over 65 %. I større eller særligt fugtige tavler bruges filterventiler til kontrolleret luftudskiftning: kold, fugtig luft ledes ud, og filtreret, tørrere luft suges ind, drevet af trykforskelle fra naturlig konvektion eller af små blæsere. I kompakte skabe er Peltier-affugtere et alternativ. De virker som en omvendt varmepumpe, hvor vanddampen kondenserer på den kolde side og derefter ledes væk via en slange eller en opsamlingsbakke.
Valg af komponenter
Udgangspunktet bør altid være en simpel beregning af varmetab og fugtbelastning. Den bygger på tavlens mål, materialetykkelse og placering i bygningen og på tabseffekten fra de indbyggede komponenter. Står skabet på en ydervæg eller under et tagvindue, skal du regne med en større sikkerhedsmargin, fordi temperaturforskellen er stor der. I praksis sidder varmekilderne i bunden, hvor den kolde luft typisk samler sig, mens hygrostater og temperatursensorer placeres midt i kabinettet, så de måler en gennemsnitlig tilstand.
Materialevalg og vedligehold
I aggressive miljøer holder rustfri skabe i AISI 304 eller 316 og forzinkede skinner og klemmer betydeligt længere. Tætningslisterne skal være af god kvalitet og kontrolleres ved service, for et brud eller en sammentrykket liste kan give utætheder, hvor fugten kommer ind, men ikke kan slippe ud igen. Ved servicetjekket skiftes også luftfiltre, termostaternes hysterese testes, og skabet ses efter for begyndende korrosion. Kondenssikring håndterer vi som en integreret del af vores produktion af tavleanlæg.
Spørgsmål om Kondenssikring?
Vi bygger tavler og automation til industri og forsyning. Ring eller skriv, så svarer en af vores teknikere.